Koreanske buddhastatuer er berømte for deres afbalancerede enkelhed, udsøgte formsprog og deres legemliggørelse af fred og ro.
<To repræsentative siddende Maitreya i meditation i forgyldt bronze, skabt i det sjette århundrede under De Tre Kongerigers periode, nu udstillet på Koreas Nationalmuseum. Med Maitreyaens gådefulde smil, der repræsenterer oplysning, regnes disse figurer for at være de smukkeste af alle buddhastatuetter i denne position, der nogensinde er skabt i verden.>
En buddhastatue fra Grækenland
En besøgende i Korea kan forvente at opleve et landskab af uendelige bjerge, prydet af mange smukke buddhistiske templer, hver med sin egen buddhastatue. Men selv på bjerge, hvor der ikke findes noget tempel, er det ikke usædvanligt at finde mindst én Buddha, storslået udhugget i en stor klippe. For koreanere er buddhastatuer et velkendt syn—en del af hverdagen—uanset religion. Alligevel er kun få klar over, at buddhastatuen ikke opstod i Indien eller Kina, men i Grækenland.
<Klippeudhugget Shakyamuni Buddha i Golgulsa-templet i Gyeongju (venstre) og Bodhisattva på Namsan-bjerget i Gyeongju (højre).>
I den tidlige buddhisme i Indien fremstillede man slet ikke buddhastatuer. Denne praksis fulgte Siddhartha Gautamas (Buddhas) sidste vilje, hvor han forbød al tilbedelse af afbildninger af ham. Men fra begyndelsen af vor tidsregning begyndte regionen Gandhara—et område i Afghanistan, der i dag er kendt som Peshawar—at forandre sig. Befolkningen i Gandhara praktiserede primært buddhisme, og det var her, buddhistiske tilhængere mødte den græske civilisation. Dette møde efterlod et dybt og varigt indtryk, især Alexander den Stores erobringer i begyndelsen af det fjerde århundrede. I denne periode mødte buddhisterne for første gang græske templer og græske guder som Zeus og Herkules, en opdagelse der naturligt førte til skabelsen af buddhastatuer, deres religiøse tilbedelsesobjekt. Men Gandharas buddhister, som ikke havde erfaring med at fremstille buddhastatuer, skabte dem i begyndelsen ud fra statuer af græske guder. Faktisk blev nogle buddhastatuer fremstillet direkte ud fra statuer af Herkules. Som følge af denne praksis fik buddhastatuen vestlige træk såsom dybtliggende øjne og en høj næseryg. Denne type vestliggjort buddhastatue blev bragt til Korea via Kina. Derfor har de tidlige buddhistiske statuer i Korea ansigter, der i nogen grad virker vestlige af udseende.
<Buddhaen i Seokguram-grotten, et skulpturelt mesterværk kendt for sin realistiske fremstilling af Buddha.>
Typer og kategorier af buddhastatuer
Buddhastatuer blev skabt i en bred vifte af former afhængigt af land og historisk epoke. Generelt besidder Buddha 32 grundlæggende kendetegn, blandt andet store ører, der hænger ned til skuldrene, en fremtrædende krone, flade fødder og det “tredje øje” i panden (som regel en hvid ædelsten).
Blandt de forskellige typer buddhastatuer er de vigtigste Shakyamuni Buddha, Amitabha Buddha og Vairocana Buddha. Shakyamuni Buddha, som buddhastatuen i Seokguram-grotten, peger mod jorden med højre hånd. Dette er øjeblikket lige før oplysningen, hvor han meddeler jordguden, at han er blevet oplyst. Amitabha Buddha er en forestillet skikkelse, der hersker over paradiset, det sted hvor mennesker kommer hen efter døden. Denne Buddha danner ni cirkler med fingrene, som symboliserer paradisets ni niveauer. Vairocana Buddha er buddhismens pendant til den kristne Gud—skabervæsenet, på grundlag af hvilket Shakyamuni Buddha og Amita Buddha eksisterer. Denne Buddha holder den ene hånds anden finger med den anden hånd, hvilket symboliserer den filosofi, at den faktiske verden og den fundamentale verden, som gør det muligt for den faktiske verden at eksistere, er ét og det samme.
<Amitabha Buddha i Paradishallen (venstre) og Vairocana Buddha (højre) i Vairocana-hallen i Bulguksa-templet.>
Koreas ansigt: Maitreya i meditation i forgyldt bronze
De tidlige buddhastatuer i Korea efterlignede for det meste kinesiske buddhistiske statuer, men med Koreas kulturelle udvikling fulgte også forandringer i buddhastatuen, som begyndte at få et udpræget enkelt og naturligt skulpturelt udtryk uden ornamentik. Den klippeudhuggede triadebuddha i Seosan (Nationalskat nr. 84), kaldet Baekjes smil, fra et af de tre kongeriger i De Tre Kongerigers periode (57 f.Kr.-668 e.Kr.), er et mesterværk i skulpturel teknik, berømt for sit indtagende, oprigtige og uskyldige smil. Et lignende varmt og flydende smil kan også ses på japanske buddhastatuer, som var påvirket af deres koreanske forbilleder.
<Den klippeudhuggede triadebuddha i Seosan er den ældste og mest imponerende buddhastatue i Korea. Den kaldes Baekjes smil.>
Den periode, hvor buddhastatuer blev skabt mest aktivt i Korea, strækker sig fra det sjette til det ottende århundrede. I denne tid var den mest almindelige type den mediterende Maitreya, som betegner en bodhisattva i halvsiddende stilling med højre håndflade hvilende ganske let mod kinden for at skildre dyb kontemplation. Statuen menes at være afledt af Den mediterende prins, en fremstilling af prins Siddhartha i dyb meditation over, hvordan menneskeheden kunne oplyses. I Korea og Japan er figuren kendt som Maitreya Bodhisattva. Blandt disse udviser den smukke Maitreya i meditation i forgyldt bronze (Nationalskat nr. 83) en fuldendt kunstnerisk beherskelse med sin enkle, men afbalancerede kropsholdning, den naturlige gengivelse af folderne i Buddhas klædedragt og de klart udskårne øjne, næse og mund. Maitreya Bodhisattvaens diskrete smil giver beskueren en følelse af ophøjet velvilje. Denne repræsentative koreanske buddhastatue er smuk i kraft af sin afbalancerede enkelhed og sin legemliggørelse af længslen efter fred og frihed.
<To siddende Maitreya i meditation i forgyldt bronze på Koreas Nationalmuseum.>
* Fotos venligst stillet til rådighed af Koreas Nationalmuseum og Koreas Kulturarvsadministration.