Dette gamle tempelkompleks er et udsøgt eksempel på fjernøstlig religiøs kunst. Det har overlevet: Det har udstået ild og krig og står i dag som en legemliggørelse af skønhed, ynde og sindsligevægt.
Bulguksa-templet er det storslåede midtpunkt i et religiøst arkitektonisk kompleks af enestående betydning. Bulguksa, opført i år 774, er optaget på United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO)s verdensarvsliste som et mesterværk inden for fjernøstlig buddhistisk kunst. Tempelkomplekset er ikke blot et fremragende eksempel på regionens religiøse arkitektur, men også på den materielle manifestation af buddhistisk tro.
Som navnet antyder, blev Bulguksa udformet som en synliggørelse af Buddhas salige tilstand i den nuværende verden. Det var hensigten, at templet skulle legemliggøre det lykkelige land, hvor det dødelige menneske befries fra livets lidelser ved at følge Buddhas lære, eller Lotuslandet, som det loves i Avatamsaka-sutraen. Denne legemliggørelse af Lotuslandet udgjorde det teoretiske grundlag for opførelsen af templet. Formålet med templets udformning var således todelt: Det skulle være tro mod Buddhas lære, og det skulle være smukt.
Blandt Bulguksas mange skatte har det fornemme par pagoder i hovedgården en unik og uovertruffen historie. De to dynamiske og markante stenpagoder, der står med omtrent 30 meters afstand, har overlevet i mere end 12 århundreder og modstået krigens flammer, som opslugte og ødelagde alle templets oprindelige trækonstruktioner. Ingen af de omkring tusind stenpagoder, der er spredt ud over Korea, overgår dem i dyb filosofisk betydning og æstetisk ynde. De udgør et fuldendt par, hvor Seokga-pagodens fyrstelige værdighed og enkelhed på dramatisk vis fremhæver kompleksiteten i den overdådigt udsmykkede Pagode med mange skatte.
Seokga-pagoden kaldes også "Pagoden uden spejlbillede", med henvisning til den sørgelige legende om Asanyeo, hustru til Baekje-stenhuggeren Asadal, som byggede pagoden. Den stakkels kvinde kom til Gyeongju for at se sin mand, da der var gået år uden nyt fra ham. Da ingen udenforstående havde adgang til det hellige byggepladsområde, fik hun besked på at vente ved en dam nær templet, indtil den færdige pagode kastede et spejlbillede i vandet. Hun ventede forgæves. Intet spejlbillede viste sig, og til sidst kastede hun sig i dammen.
* Fotos stillet til rådighed af Korea Tourism Organization.