Disse forunderlige, smukke bygningsværker, som siges at rumme resterne af Buddhas legeme, er et udtryk for buddhismens styrke og varighed.

<Dabotap og den treetagers pagode, Seokgatap, ved Bulguksa-templet i Gyeongju.>
Pagode: Buddhas legemes evige hvilested
En pagode (kaldet “tap” på koreansk) anses for at være Buddhas grav og er en bygningsstruktur, der ofte findes ved buddhistiske templer. Pagoden blev oprindeligt opført for at bevare sarira (dele af legemet), som var tilbage efter Sakyamuni Buddhas kremering og hans opnåelse af nirvana. Med tiden ændrede pagoden gradvist funktion fra at være opbevaringssted for Buddhas faktiske legemsdele til en figur, der menes at symbolisere Buddha, samt et sted for tilbedelse. Den første pagode, der blev opført i Indien, havde form som en halvkugleformet grav. I senere epoker blev der tilføjet en flad belægning, kaldet en stylobat, ved basen som støtte, og en sangryun (en lang, cylindrisk metaludsmykning) blev tilføjet øverst på pagoden. Et stengærde blev føjet til for at omkranse strukturen med smukke, skulpturelle mønstre, hvilket resulterede i den pagodeform, der er mest velkendt i dag. Da buddhismen kom til Kina, blev den indiske halvkugleformede gravform erstattet af en pagode i form af en træpavillon. Træpagodens udformning vandrede derefter til Korea og forblev særdeles populær i De Tre Kongerigers Periode. Efter det 8. århundrede blev stenpagoden udbredt.

<En rekonstruktion af den nietagers træpagode ved Hwangnyongsa-templet. Den blev opført under kong Jinheung af Sillas regeringstid i det 6. århundrede og brændte ned til grunden under mongolinvasionen af Goryeo-dynastiet (1238 e.Kr.).>

<Palsangjeon (Hallen med de otte billeder): en femetagers træpagode fra Joseon-dynastiet (1605 e.Kr.) ved Beopjusa-templet. Det er den eneste bevarede træpagode i Korea, som rummer “Palsang”, serien af malede vægmalerier, der skildrer de otte stadier i Sakyamuni Buddhas liv.>
Korea: Stenpagodernes land
Efter at have gennemgået en meget kompleks udviklingsproces fra Indien via Centralasien til Kina findes der ingen enkel forklaring på den koreanske pagodes historie. Sammenlignet med Kinas murstenspagode og Japans træpagode anvendte Korea sine rigelige forekomster af granitsten af høj kvalitet som det primære materiale til pagoderne. Der er i dag over 1.000 registrerede pagoder i Korea. Blandt dem er Seokgatap og Dabotap på Bulguksa-templets område de mest berømte, og de ledsages af en af de mest sørgmodige legender.
Asadal var en fremragende stenhugger fra Baekje, som blev bragt til Silla for at opføre Dabotap og Seokgatap. Efter flere år uden nyt fra sin mand drog Asadals unge hustru til Seorabeol for at finde ham. Hun blev imidlertid forhindret i at komme ind i Bulguksa-templet på grund af reglen om, at kvinder ikke måtte komme indenfor, før pagoderne var færdige. En munk, der fik medlidenhed med kvinden, som vandrede omkring templets omgivelser, fortalte Asadals hustru, at hun ville kunne se pagodens skygge i dammen, når den var fuldført. Men der var ingen skygge at se på dammens overflade. Da hun hørte rygter om, at Asadal havde til hensigt at gifte sig med en Silla-prinsesse, kastede hans hustru sig i dammen og druknede. Da Asadal nåede frem til dammen efter at have fuldført pagoden, var hans hustru allerede død. I tårer indgraverede Asadal et billede af sin hustru i en klippe, før han vendte hjem til Baekje. Derefter fik Seokgatap navnet “Den skyggeløse pagode”, fordi dens skygge ikke var synlig på dammen, mens dammen, hvor Asadals hustru druknede sig, blev kaldt “Skyggedammen”.

<Seokgatap, som ligger i den vestlige ende af gårdrummet ved Bulguksas hovedbygning, og dens sangryun.>
Seokgatap: Prototypen på koreanske pagoder og den rene realisering af buddhistiske idealer
Dabotap og Seokgatap blev begge opført for at lovprise Buddha i overensstemmelse med buddhistiske skrifter. Fortællingen siger, at Dabo, en Buddha som allerede havde opnået oplysning, rejste sig i pagodens form for at lovprise Sakyamuni Buddhas prædiken over Lotus-sutraen. Efter at have svævet i luften for at hylde Sakyamuni sad de to Buddhaer side om side i pagoden.
Seokgatap, som blev fuldført i det første år af Silla-kong Gyeongdeoks regeringstid (742 e.Kr.), er en traditionel stenpagode, der består af en toetagers stylobat, som bærer den treetagers pagodekrop og sangryun øverst. Pagoden er 10,4 meter høj.
Efter færdiggørelsen forblev denne stenpagode forholdsvis velbevaret, indtil den blev vandaliseret af en gravrøver i september 1966. I oktober samme år begyndte man at adskille pagodens hovedkrop, og genopbygningen blev afsluttet i december 1966. Under dette arbejde fandt man en række hellige genstande, herunder en sarira, inde i den toetagers krop samt Mugujeonggwang Store Dharani-sutra, et berømt buddhistisk skrift, der er anerkendt som verdens ældste træbloktrykte dokument.

<Mugujeonggwang Store Dharani-sutra blev opdaget under renoveringen af Seokgatap.>
Uden skulpturelle udsmykninger på base eller krop besidder Seokgatap en enkel og majestætisk skønhed. Takket være den smukke proportionelle balance mellem hver del udstråler den styrke og stabilitet. Seokgatap, der udviklede sig fra den traditionelle træpagodeform i det tidlige Silla, blev prototypen på den koreanske pagode. De stenpagoder i Korea, der siden blev opført, bygger for størstedelens vedkommende på Seokgataps udformning.

<Treetagers stenpagode på Gameunsa-tempelstedet, opført i perioden Forenede Silla, 7. århundrede.>
Dabotap: Højdepunktet for koreanske pagoder gennem transcendens af traditionelle normer
Opført i 742 e.Kr. sammen med Seokgatap har Dabotap en markant anderledes struktur end det typiske Silla-pagodeformat med en toetagers base og en treetagers pagodekrop, og den vurderes som det bedste eksempel på den heteromorfe pagode. Der findes flere teorier om Dabotaps antal etager, med skøn fra to til fire etager. Vanskeligheden ved at fastslå det nøjagtige antal skyldes forskellige måder at tælle de firkantede former og ottekantede rækværk på de firkantede og ottekantede tagsten som separate etager. Basen består af en firkantet flade, som danner en “ 亞- ”-form med trapper på hver af de fire sider. Det menes, at trapperne hver især havde deres eget rækværk, med fire løver ved hjørnerne af de flade sten øverst på hvert trappeløb. Under den adskillelse og renovering, som den japanske kolonimagt udførte i 1925, forsvandt imidlertid sarira og genstande inde i pagodekroppen samt tre af løverne. Én løvefigur opbevares i dag på British Museum i London, mens opholdsstedet for to andre løver stadig er ukendt. Der er i øjeblikket kun én løvefigur tilbage ved Dabotap.

<Dabotap ligger i den østlige ende af gårdrummet ved templets hovedbygning.>
Efter sin opførelse gik Dabotap gennem generationerne uden betydelige skader eller ydre ændringer. Selvom den står side om side med Seokgatap og danner et pagodepar, har den en særdeles enestående struktur. Derfor danner de to pagoder, selv om de ikke er fuldkommen symmetriske, en særlig form for “symmetri” gennem deres ens basebredder og kropshøjder. De fire trappeløb på hver side af Dabotaps base, dens firkantede og ottekantede rækværk samt kammeret i den inderste del af kroppen menes alle at være realistiske gengivelser af træk ved De Syv Skattes Pagode, som nævnes i Lotus-sutraen. Som sådan er Dabotap ikke alene betydningsfuld for den rolle, den spiller i genskabelsen af mødet mellem Dabo Buddha og Sakyamuni Buddha, men også for sin fuldendte omsættelse af skriftligt indhold til virkelighed som et unikt arkitektonisk værk. Den betragtes desuden som højdepunktet inden for stenkunsten i perioden Forenede Silla på grund af sin skulpturelle og kunstneriske skønhed.

<Snedækkede Seokgatap og Dabotap vendt mod hinanden.>
Gårdrummet ved Bulguksa-templets hovedbygning, hvor Seokgatap og Dabotap står over for hinanden fra vestlig og østlig side, legemliggør den fredfyldte, forenede tilstedeværelse af Dabo Buddha og Sakyamuni Buddha. De prædikener, der afholdes her, opretholder en højtidelig atmosfære og følger nøje Sakyamuni Buddhas oplysende prædikener.
* Fotos venligst stillet til rådighed af Korea Tourism Organization og Cultural Heritage Administration of Korea.