Minyo, den mest anerkendte genre inden for koreansk folkemusik, afspejler almindelige menneskers hjerte gennem deres ord om hjertesorg, kamp og fortvivlelse.
Gangwon-do Arirang
Fremført af Mook Gye-wol, Yi Eun-ju, Ahn Bi-chui
Minyo (koreansk folkesang) betyder bogstaveligt talt folketraditionens sang. Derfor er Minyo den traditionelle musik, som koreanere oftest synger. Koreanske folkesange rummer koreanernes bittersøde følelser. De sang, når de arbejdede i rismarkerne eller på markerne, når et forhold til deres elskede sluttede, og når livet var besværligt og tyngede dem.
Minyo klassificeres overordnet i tre typer efter region, nemlig Gyeonggi, Namdo og Seodo Minyo. Gyeonggi Minyo er traditionelt populær i det centrale område omkring Seoul, mens Namdo Minyo er udbredt i det sydlige område omkring Jeolla-do, og Seodo Minyo er fremherskende i det nordvestlige område (det nuværende Nordkorea) omkring Pyeongan-do og Hwanghae-do.
Gyeonggi minyo: Taepyeong-ga
Fremført af Yi Choon-Hee
Namdo Minyo: Huiyeo Neungcheong
Fremført af Kim So-Hee, Park Gui-Hee, An Hyang-Nyeon, Oh Jung-Sook, Nam Hae-Sung
Seodo Minyo: Gin-Ari og Jajin-Ari
Sunget af Kim Gwang-Sook
Gyeonggi minyo er generelt kendetegnet ved et vuggende tempo og en munter stemning. Efterhånden som musikken skrider frem, føler man sig glad og opløftet. Namdo Minyo har et relativt langsomt tempo og en rå, mørk klangfarve. Dens skarpt skiftende melodi giver en fornemmelse af dyb, indadvendt fortvivlelse. Seodo Minyo er kendetegnet ved høje, klare nasale toner og en fin vibrato, som tilsammen ikke blot fremkalder intense følelser af klage og sorg, men også rummer kraften til at udtrykke hverdagslivets glæde og lykke. I kontrast til Gyeonggi Minyo har den et langsomt tempo og en ren, rolig følelse, der minder om en kølig efterårshimmel.
* Musikeksempler venligst stillet til rådighed af pladeselskaberne.