Seowon er den koreanske intellektuelles åndelige fødested og det fundament, hvorfra de lærdes passion for læring og social retfærdighed voksede og blomstrede.
<Dosan Seowon: luftfoto (øverst) og forelæsningssal (nederst), hvor den konfucianske lærde Yi Hwang studerede og underviste.>
Seonbi, prototypen på den koreanske intellektuelle
Seonbi var intellektuelle, der studerede Konfucius’ og Mencius’ værker, men de bør ikke forveksles med eneboere, der ignorerede eller tog afstand fra deres tids realiteter. Selv om de tilhørte den herskende klasse under Joseon-dynastiet, var de også gennemsyret af en dyb følelse af socialt ansvar. Med mod og passion for retfærdighed indsendte de skarpe petitioner til kongen vel vidende, at de derved satte deres liv på spil. De nærede også dyb sympati for almindelige menneskers prøvelser og trængsler. Det var seonbi-ånden, der bar Joseon-dynastiet gennem dets 500-årige historie, og det var den samme ånd, der blev videregivet til universitetsstuderende og intellektuelle i det moderne Korea, som gjorde Koreas demokratisering mulig.
<Et maleri af Joseon-kunstneren Kang Hee-eon (1710~?) af en seonbi, der komponerer et digt.>
Seowon, vuggen for Joseons seonbi-ånd
Seowon var stedet, hvor Joseons seonbi samledes for at studere. Seowon fungerede på én gang som en helligdom til minde om en respekteret lærer eller klassisk vismand, et forskningsinstitut for akademisk læring og en skole for undervisning og dannelse af fremtidige lærde. Under Joseon-dynastiet blev uddannelsesinstitutioner overordnet inddelt i to typer: Seonggyungwan og Hyanggyo. Førstnævnte var en slags statsuniversitet, mens sidstnævnte var en statsstøttet lokal skole. Seowon svarede derimod til et moderne, privat lokalt college. Flere seonbi, som mente, at uddannelsesinstitutionerne Seonggyungwan og Hyanggyo ikke tjente deres samfund, besluttede at skabe deres eget alternativ: seowon. I begyndelsen finansierede de selv opførelsen af seowon, og de fleste blev bygget på stille og afsides steder, hvor fokus udelukkende var på studier og undervisning af studerende. Senere begyndte seowon at modtage støtte fra staten. I den sene Joseon-periode fandtes der næsten 600 seowon over hele landet, en situation der førte til stridende seowon-fraktioner. Ikke desto mindre var seowon fundamentet for seonbi-ånden, hvor alle verdslige interesser blev tilsidesat til fordel for akademisk udvikling og dannelsen af fremtidige lærde.
<Dosan Seowon om efteråret.>
Seowon, noblesse obliges arkitektoniske æstetik
Seowons arkitektoniske principper legemliggør ikke blot en udpræget koreansk filosofi, men også den sunde og ærefulde seonbi-ånd. Selv store, statsstøttede seowon, der var økonomisk stabile (såsom Dosan Seowon og Byeongsan Seowon i Andong samt Sosu Seowon i Youngju), blev opført på en yderst nøjsom og enkel måde. Det skyldtes, at det vigtige for seonbi var livskraften snarere end det materielle; faktisk fremstod de fleste seowon ydmyge til grænsen af det tarvelige. Denne seonbi-ånd kan ikke kun findes i seowons arkitektur, men også i dens have. Hver eneste seowon-have havde det samme træ: lagerstroemiaen, som også blev kaldt “hundred-dages-rød”-træet, fordi dets blomster siges at forblive røde i 100 dage. Hvorfor lagerstroemia? Lagerstroemia-træets bark er så tynd, at det føles, som om den ikke er der; træets indre er fuldt synligt for alle. Seonbi plantede dette træ, fordi det repræsenterede deres beslutning om at leve et liv lige så gennemsigtigt og dydigt som lagerstroemiaen. Det, at træets indre tydeligt kan ses, mindede seonbi om vigtigheden af ikke at handle på én måde og tænke på en anden. Følgende anekdote fra Konfucius’ Analekter illustrerer den opfattede forbindelse mellem lagerstroemiaen og Konfucius’ seonbi-ånd. En dag spurgte en discipel Konfucius, hvilken slags essens der strømmede gennem Poesiens klassiker. Konfucius svarede: “En, der ikke tænker onde tanker.”
Konfucianisme er ikke en gammeldags eller anakronistisk filosofi. Det er en disciplin, der lærer de etiske ansvar – udøvelsen af noblesse oblige – som nutidens intellektuelle og ledere må besidde for at tjene deres folk. Seonbi-ånden er viljen til at beskytte denne ideologi.
Når De besøger Korea, bør De sørge for at afsætte tid til at besøge en seowon og mærke seonbi-åndens styrke og renhed.
<Byeongsan Seowon for Ryu Sung-ryong (1542~1607), en konfuciansk lærd og politiker fra Joseon-dynastiet.>
* Fotos venligst stillet til rådighed af Korea Tourism Organization og Cultural Heritage Administration of Korea.