Koreas buddhisttempler – Buddhas land

Buddhist Temples of Korea – the land of the Buddha

Buddhistiske templer i Korea legemliggør Buddhas fred og sindsligevægt, samtidig med at de er kunstneriske mesterværker af pragt og forundring.

<Songgwangsa-templet ligger på Jogyesan i Suncheon, Jeollanamdo-provinsen.>

Korea, et land med et tempel på hvert bjerg

Korea er et land med mange bjerge. Halvfjerds procent af landet er bjergrigt, og der findes over 5.000 bjergtoppe. De fleste af disse bjerge huser buddhistiske templer; ja, man kan let finde et tempel, når man besøger en hvilken som helst bæk på et hvilket som helst bjerg. Hvert af disse templer har sin egen historie, sine egne legender og sin egen oprindelse. Der er over 20.000 officielt registrerede templer i Korea, og mange – faktisk flere hundrede – er mindst 1.000 år gamle. Blandt dem er UNESCO-kulturarvssteder som Bulguksa-templet og Seokguram-grotten samt Haeinsa-templet, Tongdosa-templet og Hwaeomsa-templet. Derfor er det ingen overdrivelse at beskrive Korea som templernes land. En sand forståelse af Koreas historie, kultur og kunst bør begynde med en forståelse af den buddhistiske temples betydning i Korea.

<Haeinsa-templet ligger på Gayasan-bjerget. Det regnes som en af de største seværdigheder for besøgende i Korea.>

Templet, et museum for buddhistisk kunst

Templet, som på koreansk kaldes sachal, sawon eller garam, er et sted, hvor buddhistiske munke gennemgår religiøs træning og forestår religiøse ritualer for buddhistiske troende. Et tempel betragtes som Buddhas land og er derfor adskilt fra menneskenes verden. Som sådan er templet rigt udsmykket, majestætisk og smukt. Hver bygning – fra hovedbygningen, der rummer Buddha-statuen, til de mindre bygninger – er et arkitektonisk mesterværk i sig selv, med søjler, tag, vægge og døre udført af tidens bedste kunstnere. Templet er også et museum for forskellige former for buddhistisk kunst, såsom Buddha-statuer, pagoder, klokker og buddhistiske malerier. De buddhistiske templer i Korea har en historisk betydning og kunstnerisk værdi, der kan sammenlignes med Europas gamle katedraler eller islamiske moskeer.

<Stående Buddha og Dancheong (traditionelt koreansk flerfarvet malerarbejde på træbygninger) på taget af Beopjusa-templet, Boeun, Chungbuk-provinsen (venstre) og Woljeongsa-templet i Pyeongchang, Gangwon-provinsen (højre).>

Vejen til templet er en meditationsvej mod Buddha

Selvom templer varierer noget afhængigt af størrelse og opførelsestidspunkt, følger de generelt de samme grundlæggende arkitektoniske principper. Et tempel begynder med en lang søjle kaldet danggan jiju, der fungerer som en milepæl og viser, at dette er et sted i nærvær af Buddhas ånd.

Når man har passeret danggan jiju, kommer man til Iljumun-porten. Ordet "Ilju" betyder "ens sind" eller "kosmisk bevidsthed". Med andre ord er den et symbol på universets og livets oprindelse samt grænsen mellem menneskenes verden og paradiset (Buddhas land). Når man har passeret Iljumun-porten og bevæget sig lidt længere op ad bjerget, kommer man som regel til en lille bæk. Det er en påmindelse til besøgende om, at man bør rense sig for alle kroppens og sindets verdslige bekymringer i bækkens vand, før man træder ind i Buddhas nærvær.

<Iljumun-porten ved Ssanggyesa-templet, Hadong, Gyeongnam-provinsen.>

Efter at have passeret den rensende bæk dukker endnu en port op, bevogtet af de fire devaer, eller guder, som beskytter Buddha. Det er her, der fældes dom over, om man er værdig til at møde Buddha. Ser man nærmere på devaerne, viser det sig, at deres ansigter ligner centralasiater, deres rustninger er kinesiske, og at de i hænderne holder koreanske sværd – et vidnesbyrd om buddhismens farverige transkulturelle rejse fra Indien ad Silkevejen til Korea.

Efter at være kommet sikkert gennem devaernes port er den sidste port Bulimun, som fører ind i gårdspladsen ved hovedtempelbygningen, hvor Buddha opholder sig. Bulimun betyder "ikke to" på koreansk, hvilket kan fortolkes som "ligesom du og jeg ikke er to adskilte væsener, er universet heller ikke adskilt fra mig. Derfor er Buddha og jeg ét." Dette bør man have i tankerne, når man krydser gennem Bulimun mod hovedbygningen, der huser Buddha-statuen.

Den rejse, man foretager for at nå templet – at opdage danggan jiju på afstand, vaske sine verdslige bekymringer bort i bækken efter at have passeret Iljumun-porten og møde Buddha inde i hovedtempelbygningen efter at have passeret devaernes port og modtaget oplysning ved Bulimun – kan betragtes som den mentale trænings vej, der førte til Buddhas oplysning.

<Daeungjeon, hovedbygningen i Gapsa-templet ved Geryong-bjerget.>

Et tempels visuelle skønhed og betydningen af dets mange elementer inspirerer naturligt mange besøgende til at opleve buddhismen dybere. Tempelophold er tilgængelige for dem, der ønsker at tilbringe flere dage sammen med templets munke i meditation og mental træning – en oplevelse, der bestemt hjælper med at frigøre sindet fra dets bekymringer og giver en fornemmelse af oplysning. Det koreanske buddhistiske tempel er et træningscenter, der er åbent for alle.